Bagsværd Hovedgade 184, ST. TH., 2880 Bagsværd

NYRENOVERET LEJLIGHED I HJERTET AF BAGSVÆRDS BYLIV OG NATUR!

Drømmer I om en nyrenoveret og moderne lejlighed i hjertet af Bagsværds byliv? Tæt på den idylliske Bagsværd sø, Hareskoven og adskillige indkøbsmuligheder får I en 4-værelses lejlighed i særklasse, der rummer god plads til parret eller børnefamilien. Velkommen til!

Fra I træder ind ad hoveddøren bliver I mødt af et væld af herlige indtryk i de mange gode rum. Fordelingsgangen giver jer adgang til alle tre soveværelser, den rummelige stue samt køkken og badeværelse. I det lækre – og nyrenoverede køkken strømmer godt lys ind fra de moderne spotlamper, og vinduet byder på et naturligt lysindfald, der spejler sig over de tidløse skabsfacader. Det indtagende lys fortsætter i lejlighedens øvrige rum, f.eks. i stuen, hvor hele familien kan slappe af i hjørnesofaen efter en lang dag – og nyde hinandens selskab i sjælfyldte omgivelser. Herfra kan I endda træde ud på den hyggelige altan – og passe blomsterkasserne, mens duften af grillmad omfavner jeres sanser. Lejlighedens badeværelse er ligesom køkkenet renoveret i et tidløst og indbydende look med sorte klinker, der går i smuk kontrast til de ellers hvide overflader. Afslutningsvis får I tre store og lyse soveværelser, der alle har nye radiatorer med elektronisk selvstyrende termostater – og altså en bolig, der er fuldstændig renoveret og indflytningsklar.

Den charmerende rødstensbygning er fra 1953 – og til ejendommen hører et pragtfuldt gårdmiljø, hvor I får god mulighed for at hilse på naboerne – eller blot nyde det danske forårsvejr, når solen langt om længe kommer ud fra sit skjul. Hele ejendommen er ganske sund og vedligeholdt – og har energimærke C.

Nærområdet byder på dejlige gå- og løbeture i Hareskoven – eller langs de mange stisystemer ved Bagsværd sø. Med en placering på Hovedgaden er I tæt på indkøbsmuligheder som MENY, Fakta, Irma og Netto – og eftersom Bagsværd st. kun er et stenkast fra hoveddøren, kan I nå København centrum på ca. 17 minutter. I er heller ikke langt fra institutioner og den helt nye Bagsværd skole. Her er altså tale om en sand perle midt i by og dejlig natur, som både børnefamilien, pensionister og par kan få glæde af. Velkommen til Bagsværd Hovedgade 184, st. th. – I vil ikke fortryde det!