Smørum Nordre Gade 23, 2765 Smørum

SUPER SENIOR SINGLE BOLIG MED UDSIGT TIL BYENS GADEKÆR

TILMELD DIG ÅBENT HUS!
NÅR DU HAR TILMELDT DIG VIL DU BLIVE KONTAKTET AF EN EJENDOMSMÆGLER SOM KOORDINERER, HVILKE TIDSPUNKT I SKAL MØDES PÅ INDENFOR TIDSRAMMEN AF DET ÅBNE HUS. HUSK AT VIS HENSYN OG HOLD AFSTAND...

Elsker du fred og landsbyidyl med fuglesang og blomsterduft efter arbejdstid, så skal du se dette rækkehus.

Rækkehuset er let at holde, og kan såmænd også rumme en lille familie med et spædbarn. Der er kun hvad der skal være: stue, soveværelse, køkken, bad og entre med en niche, der f.eks. kan bruges til kontor (eller legeværelse). Udenfor er der en dejlig terrasse, udestue og en nem lille have med udsigt til gadekæret. Der er tæt nabofællesskab og en sund ejerforening.

Boligen er velindrettet og har hvide lofter og vægge og ny gulvbelægning fra 2019. Ejendommen gennemgik i 2003 en større istandsættelse med fornyelse af køkken og bad, og alle døre blev udskiftet. I den forbindelse blev en fransk dør indsat mellem køkken og stue som giver et skønt lys igennem rummene. Husets loftsrum fik et godt bræddegulv, så der er masser af opbevaringsplads til det, du ikke bruger til hverdag.

Her køber du et flot indflytningsklart hjem. I entréen mødes du af gulvvarmen, som breder sig videre til brusebadeværelset med vaskemaskine og det lyse køkken med opvaskemaskine og mørke bordplader. Soveværelset har en flot integreret skabsvæg i teaktræ, som giver dig god plads til garderoben. Det flotte egeplanke laminatgulv fortsætter ind i den dejlige lyse stue med plads til både hjemmehygge og spisekrog. På terrassen er der god plads til loungesættet og grillen og udestuen giver læ til hyggestunder og aftensmad med vennerne. Endvidere er der indlagt fibernet.

Her er stilhed og stjernehimmel og samtidig kun 5 minutter i bil til motorvejen, og 5 minutter til fods til bus mod Roskilde st. og Ballerup st.

Boligen har endvidere været et røg og dyrefrit hjem.

Ring for en fremvisning.