Sneppehøj 14, 2750 Ballerup

FANTASTISK FAMILIEVILLA MED SOLRIGT POOLOMRÅDE I BAGHAVEN

Er I på udkig efter en ejendom, hvor I kan udleve familielivet til perfektion? Så skal I tage et nærmere kig på Sneppehøj 14 - her udbyder vi nemlig nu en helt fantastisk etplansvilla, som ligger for enden af en lukket villavej med en eventyrlig have omkring sig.

Allerede ved første øjekast fornemmer man, at der er tale om en villa, som er placeret i en klasse for sig. Det skyldes både den trygge placering og den stilfulde indretning, som breder sig gennem hvert rum, men det skyldes også den fantastiske have, der tæller intet mindre end 766 kvadratmeter.

Den grønne beplantning sikrer privatlivets fred, og det må bestemt siges at være guld værd. For haven byder ikke kun på et stort græsareal, den byder også på det hyggeligste poolområde, der er guld værd i sommermånederne. Forestil jer lige, hvordan de lune sommerdage og -aftener kan tilbringes med jeres bedste vennepar i solen, mens I har mad på grillen og iskold rosé i glassene. Og ungerne - ja, de hygger sig i poolen, leger i haven eller går på opdagelse i det trygge nabolag. Det hele går op i en højere enhed. Poolen er meget nem at vedligeholde og der medfølger overdækning, filterpumpe samt solpaneler, der forlænger badesæsonen markant.

Boligen vil bestemt heller ikke skuffe. Den fordeler sig over 143 kvadratmeter, og planløsningen må siges at være utrolig familievenlig. Det fine mosaikparketgulv breder sig gennem rummene, og stilen er kort sagt lys og tidløs. Stuen udgør boligens hjerte, og her er der virkelig plads til nærvær og samvær rundt om brændeovnen. Som et ekstra plus er der direkte udgang til terrassen, hvilket skaber en glidende overgang mellem inde- og udemiljøet. Køkkenet er opført i klassiske, hvide skabselementer med gode hårde hvidevarer, og her er tilmed en spisekrog. Dertil kommer intet mindre end fire værelser, et bryggers og to badeværelser.

I det her kvarter hersker en rolig og hyggelig atmosfære, og de små, lukkede villaveje gør området trygt for både store og små. Måløv huser både daginstitutioner, skole og idrætsfaciliteter, og det befinder sig alt sammen i gåafstand fra adressen. Indkøbene kan klares lige henne i Fakta, og samtidig er der kort til bymidten, hvor I har endnu flere handlemuligheder. Samtidig ligger Ballerup Station kun 9 minutter væk på cykel, og herfra kører S-toget til Hovedbanegården på kun 24 minutter. Jonstrup Vang skoven ligger meget tæt på og byder på dejlige gå-, løbe- eller cykelruter samt masser af fantastisk natur.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.