Bagsværd Hovedgade 116B, 8. D., 2880 Bagsværd

SKØN LEJLIGHED MED EMINENT UDSIGT OG ABSOLUT NÆRHED TIL INDKØB

På Bagsværd Hovedgade 116B ligger denne skønne lejlighed og venter på nye ejere

Glæd jer til denne velbeliggende lejlighed, der uden tvivl er et besøg værd. Lejligheden byder ind med hele 91 kvadratmeter bolig, så der er masser af plads at boltre sig på. Du får tilmed adresse i et af Bagsværds dejligste kvarterer, som giver absolut nærhed til alle hverdagens fornødenheder og endda mere til!

Den imponerende ejendom blev opført tilbage i 1969, og her kan du glæde dig til en af byens bedste udsigter, da lejligheden ligger placeret på 8. Sal. Det betyder, at du ikke blot er sikret en fantastisk udsigt, men også et minimalt støjniveau. Det bliver vitterligt ikke meget bedre. Indendørs imponerer lejligheden i den grad også med sin mulighedsrige planløsning. På din højre hånd ligger to rummelige værelser placeret, hvor der er god plads til at indrette sig. Forenden af gangen folder lejlighedens bankende hjerte sig ud, nemlig den store stue, som giver anledning til mange gode timer. Her er der virkelig plads til at læne sig tilbage, nyde hverdagslivet og de dejlige fælles stunder med venner og familie. Det er også her, at en skøn altan fungerer som den perfekte kulisse, mens du nyder din kaffe og fordyber dig i en god bog. Maden til middagene kan laves i lejlighedens rummelige køkken, der naturligvis er udstyret med alt i hårde hvidevarer, så her kan du sagtens udfolde din indre masterchef, når gæsterne skal imponeres. Herudover er lejligheden indrettet med et stort badeværelse, som er indrettet med et badekar, hvor du kan slænge dig efter en lang dag.

Området omkring Bagsværd Hovedgade 116 er skønt og livligt. Ejendommen placerer sig tæt ved alle hovedgadens mange muligheder, som byder ind til lækre restauranter, hyggelige caféer og alskens forretninger. Du er vitterligt få meter fra dagligvarebutikker, og på de dage hvor du ikke har overskud til at kokkerere, så er der mad at finde fra alle verdenshjørner, hvad enten du er til Phat Thai eller pizza med kartoffel og lækker rosmarin på toppen. Fra ejendommen er der heller ikke mere end 450 meter til stationen, så der er også virkelig eminente muligheder for offentlig transport. Samtidig er der ikke mere end to kilometer, før Bagsværd Sø folder sig ud med skov og skønne friarealer. Det bliver virkelig ikke meget bedre end her!