Pilegårdsvej 54, 2. 3., 2860 Søborg

Lys og rummelig 1V er med altan søger ny ejer

Vi byder dig hermed velkommen til denne rummelige og lyse etværelses lejlighed i Mørkhøj på grænsen til Herlev. Er det dig, der skal have fornøjelsen af at kunne skrive Pilegårdsvej 54, 2, 3 på dit sygesikringskort, så lad os tage dig med på en fremvisning - hellere i dag end i morgen.

Lejligheden er super velegnet til det unge akademiske talent, som skal ud at gøre familien stolt. Derfor er lejligheden også et godt bud på et muligt forældrekøb. Med sine 42 veludnyttede kvadratmeter kan den også udgøre en perfekt kærlighedsrede til det nyforelskede par.

Når du slår dørene op til lejligheden, bliver du budt velkommen af en stor entré, som er aldeles godt udnyttet med indbyggede skabe og garderobe. God pladsudnyttelse kendetegner overordnet denne lejlighed, og det er også tilfældet i køkkenet, som er af nyere dato. Her er der nemlig fin plads til at udfolde dine gastronomiske talenter, hvad end du vil imponere kæresten med spaghetti bolognese a la Lady og Vagabonden eller servere en ond Roethlisburger til drengene under årets Super Bowl. Køkkenet står med hvide elementer, en mørk bordplade samt indbygget ovn og kogeplade, og alt dette udmønter sig i et moderne og funktionelt udtryk, og samtidig gør pladsen det muligt at placere et lille bord.

Den store stue giver dig mange indretningsmuligheder. Oplagt er det at dele den op i flere sektioner og på den måde give plads til en dejlig sengeplads, en opholdsafdeling og en indbydende spisestue. Fra stuen kan du åbne op til en skøn, sydvendt altan, som du kan udsmykke med farverige altankasser og bugnende blomsterkrukker. Når du har imponeret kæresten med dine kyndige madlavningskundskaber, kan du med fordel servere et køligt glas rosé på altanen tilsat aftensolens sidste stråler.

Til lejligheden hører selvfølgelig også et badeværelse, og her får du klassisk 60’er stil med hvide fliser på vægge, karakteristisk terrazzogulv og brus.

Den gule murstensejendom, der er fra 1966, fremstår yderst velholdt. Til ejendommen hører der også nogle hyggelige, grønne arealer, hvor du kan invitere vennerne til kongespil eller yoga - det er helt op til dig.

Med en beliggenhed som denne er der ikke langt til noget som helst. Indenfor gåafstand finder du BIG Shoppingcenter, som står til rådighed med mange spændende forretninger, flere dagligvarebutikker og utallige spisesteder. Med gode offentlige transportmuligheder kan du hurtigt komme rundt i landet, og du kan eksempelvis forkæle din udkårne med kunst og kultur i verdensklasse med en tur til København. Lykkedes det ikke at imponere med dine skills i køkkenet, kan du altså invitere på gastronomiske oplevelser fra alle verdenshjørner i hovedstaden.

Er det her, du skal bo? Så kontakt os straks for en fremvisning.

Ejendommen sælges som et medsalg gennem hjemlig.com, det vil sige ejendomsmægleren tager sig af forhandlinger, det papirmæssige og administrative (salgsopstilling, købsaftale, rådgivning m.v.). Sælger tager sig selv af fremvisningerne og kan kontaktes på 6078 6910 for fremvisning. Spørgsmål kan naturligvis også rettes til hjemlig.com på telefon 2992 2020.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.