Doorn Alle 37, 2791 Dragør

ETPLANSVILLA MED HYGGELIG HAVE I VIBERUP

Doorn Alle er en hyggelig og fredelig villavej i Dragørs Viberup, og i nummer 37 udbydes denne villa nu til salg. Villaen er fra 1973, og den har et samlet areal på 138 brugbare kvadratmeter.

Ejendommen er med sine tre gode soveværelser og store stue ideel for børnefamilien, det unge par eller parret med udeboende børn. Hoveddøren åbner op til en praktisk entré, der leder rundt til resten af hjemmet. Køkkenet ligger på højre hånd, og det er opført i klassiske, tidsløse elementer med masser bord- og skabsplads samt spiseafdeling. Ved siden af ligger bryggerset, der bl.a. har vaskemaskine, tørretumbler og masser opbevaringsplads. Mod vest ligger stuen, der har brændeovn og er indretningsvenlig. I forlængelse ligger husets udestue med glasvæg og skydedør ud til haven, hvilket er guld værd i det varme halvår. Som tidligere nævnt råder boligen over tre værelser, og endeligt kommer badeværelset med separat bruseniche.

Villaen ligger på en 786 kvadratmeter stor grund med en fantastisk have og diverse udhuse. I får en carport til bilparkering, og dertil kommer to skure med gode anvendelsesmuligheder. Haven er hyggelig og frodig, og der er legestativ samt et solrigt terrasseområde mod vest.

Viberup er et hyggeligt og trygt område tæt på både by og natur. Kalvebod Fælleds fredede natur breder sig ud mod vest, og det samme gælder Kongelundsskoven og den lange kyststrækning. Nærområdet huser både daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder, og Vestamagercentret ligger kun 1,7 kilometer fra hoveddøren med både dagligvarebutikker, apotek, bibliotek, fitness og specialforretninger. Det tager 11 minutter fra adressen at cykle til Vestamager Station, hvor man er forbundet med metroen, og på Kongelundsvejen er der også gode busforbindelser.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.