Søborg Hovedgade 215, 3. 3., 2860 Søborg

LYSFYLDT LEJLIGHED MED RUMMELIGT BADEVÆRELSE OG SUPER BELIGGENHED!

Nu er der mulighed for at udleve den trendy, minimalistiske livsstil i de helt perfekte rammer og med en beliggenhed, som sikrer dig en nem og bekvem hverdag,

Tag en slentretur igennem Søborg Hovedgade og oplev det hyggelige miljø ved Buddinge Centret, som byder på alt fra delikat chokolade og velassorterede handlemuligheder til butikker med interiør og modetøj. Alt dette finder du for foden af ejendommen, så du her er sikret en nem og bekvem hverdag. På den anden side af gaden breder Gladsaxe Rådhuspark sig som nabolagets grønne oase, der nærmest inviterer til at kridte løbeskoene eller nyde en frokost og kølige drinks under åben himmel. Her har du alt, hvad hjertet begærer, lige ved hånden, men skulle du alligevel trænge til luftforandring, så holder buslinje 6A lige foran hoveddøren og tager dig direkte ind til bl.a. hovedstadens midte på bare 20 minutter.

Her står denne lejlighed placeret i de perfekte omgivelser, hvor du hverken skal gå på kompromis med et hyggeligt nærmiljø, naturskønne områder eller storbyens pulserende gadebillede. Bedre bliver det simpelthen ikke.

Lejlighedens 39 m2 er både rummelige og indbydende, og planløsningen er anlagt med fokus på at udnytte pladsen optimalt. Et stort leverum placerer sig solidt i hjemmets hjerte og giver rig plads til at kombinere soverum, spiseafdeling og hverdagsliv, og der er tilmed mulighed for at indrette et walk-in closet i det tilstødende disponible rum. Indret dig med en bekvem sovesofa, som hurtigt forvandler rummet fra dag til nat, imens spiseafdelingen vil gøre sig perfekt ved vinduespartierne, hvor du og eventuelle middagsgæster kan nyde din kulinariske udfoldelse. Kogekunsten tager form i det veludnyttede køkken, som tilgås fra stuen og står med god bord- og skabsplads i lyse og indbydende nuancer. Dit nye hjem afsluttes på badeværelse med separat bruseniche, der, ulig andre Københavner-badeværelser, er af rigtig god størrelse. Lejligheden fremtræder i fin stand, med rig mulighed for at sætte dit personlige præg og skabe præcis de rammer, som du drømmer om.

Her er der plads til livet, og med en beliggenhed som denne, vil du aldrig gå glip af noget.

Velkommen hjem.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.