Bagsværd Hovedgade 184, 2. TH., 2880 Bagsværd

SMUK LEJLIGHED FULD AF CHARME I CENTRUM AF BAGSVÆRD

Tæt ved alle Bagsværds mest spændende fristelser, finder man på Bagsværd Hovedgade 184 en spændende lejlighed med masser at byde på.

Så snart man træder indenfor er det tydeligt at alting står knivskarpt, og der er ikke en eneste finger at herligheden. De skinnende gulve i fordelingsentréen leder ind til hvert et rum i den 106 m2 store bolig, hvor man finder et indbydende køkken, et badeværelse af nyere dato, en lækker og rummelig stue samt fire værelser. Især er det værd at bemærke de lækre materialer der er brugt ved diverse moderniseringer, og det ses blandt andet i det flotte køkken i nordisk stil og det lækre badeværelse med væghængt toilet og stilfuld flisebelægning. Som om det ikke ville være nok med lejlighedens mange flotte fordele, finder man også en solrig altan vendt mod syd der fanger hver en solstråle i løbet af dagen, og som nemt kan udgøre rammen for en altanbaseret grillfest. Med charme og stil står denne skønne lejlighed smuk og indflytningsklar, og planløsningen gør det muligt at selv en større sammenbragt familie kan få glæde af at slå rødder her.

Kigger vi nærmere på selve ejendommen finder man at den har prydet adressen siden sin opførsel i 1953. Placeringen er noget af det mest centrale, og i gadeplan finder man flere erhvervslejemål der understreger hvor lækkert det er at man befinder sig på en af byens mest eftertragtede adresser. For beboere finder man et hyggeligt gårdmiljø, der når tørken ikke raser er grønt og lækkert, og som fungerer perfekt når man vil udendørs og begrave næsen i en bog og stadig befinde sig i hjemlige omgivelser.

Der er som sagt ikke noget at komme efter når man snakker beliggenhed. Bagsværd hovedgade har alt hvad man drømmer om af fristelser hvad angår dagligdagsindkøb, offentlig transport og småbutikker. Skoler, vuggestuer og børnehaver er alt sammen noget man kan finde i gåafstand, og der er naturligvis ikke langt til de smukke omgivelser omkring Bagsværd Sø, som kan være destination for søndagsskovturen. Skal man ind til byen eller rundt til andre steder i Danmark er det ikke svært at transportere sig, da både S-tog og motorvejsnettet findes i rimelig afstand.

Denne lejlighed har virkelig meget at byde på for de fleste familietyper der ønsker masser af albuerum og plads at brede sig på.

Velkommen!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.