Bagsværd Hovedgade 182, 1. TH., 2880 Bagsværd

CHARMERENDE DETALJER, SYDVENDT ALTAN OG GOD BELIGGENHED - DENNE 3'VER HAR DET HELE!

Allerede ved første skridt indenfor i denne lyse og indbydende lejlighed, bemærker man den hyggelige atmosfære og de charmefyldte detaljer, som viser sig i alt fra de flotte franske døre til stuklofterne og de fine rosetter, der på elegant vis giver et snert af herskabelighed. Overalt i boligen strækker flotte, velbevarede gulve sig, imens de store vinduespartier fylder hjemmet med dagslys.

Planløsningen henvender sig til parret eller den lille børnefamilie, og da der er adgang til alle lejlighedens rum fra entreen, er boligen også aldeles delevenlig. Et nydeligt køkken viser sig som det første. Her er fokus lagt på gode opbevaringsløsninger og bordplads, og der er naturligvis alle hårde hvidevarer, hvilket gør det til en sand fornøjelse at udleve de kulinariske evner. Side om side hermed finder I det flotte badeværelse, opført i lyse farver og med et lækkert badekar, hvor I kan slappe af efter en travl hverdag og lade tankerne vandre på en afslappende spa-oplevelse. I samme omfang er der indrettet et stort soveværelse med skabsplads, og i hjertet af boligen udfolder to smukke stuer sig, kun adskilt af flotte franske døre, som understreger hjemmets åbne atmosfære. Her kan I finde jer til rette med separat spise- og opholdsstue, men der er også mulighed for at inddrage det ene rum som et ekstra værelse - perfekt for den lille børnefamilie eller samboerne. Fra den største stue er der direkte udgang til en skøn, sydvendt altan, som forener inde- og udelivet og giver plads til hverdagens små tænkepauser.

Her bliver det ikke svært at finde sig til rette, og når sommeren melder sin ankomst, kan I trække ned i det hyggelige gårdmiljø, som strækker sig for foden af ejendommen og indbyder til hyggelige frokoster under åben himmel, imens børnene boltrer sig på legeanlægget.

Bagsværd Hovedgade er en perfekt beliggenhed for jer, der gerne vil have alle hverdagens fornødenheder lige ved hånden. Børnefamilien kan glæde sig over de nærtliggende daginstitutioner og skoler, der bare ligger 2-3 minutter væk til fods. I samme omfang udfolder Bagsværd Hovedgade sig med alt fra handlemuligheder og specialforretninger til butiksliv og biograf til gode spisesteder, som lokker med delikat sushi, saftige bøffer, syndige burgere og pizzaer. Her vil I aldrig mangle noget, men skulle I alligevel trænge til luftforandring, så er der nem adgang til Hillerødmotorvejen, bus og togtransport.

Hvad mere kan man ønske sig?

Velkommen hjem!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.