Bagsværd Hovedgade 99, 5. B., 2880 Bagsværd

MINIMALISTENS DRØMMEBOLIG NÆR SLOTSPARKEN OG BYENS LIV!

Man siger, at de bedste ting kommer i små pakker, og det gør sig i sandhed også gældende for denne lysfyldte lejlighed, som ligger henslængt i hyggelige Bagsværd.

Tag elevatoren fra stueplan og helt op til 5. sal på Bagsværd Hovedgade 99, hvor 38 veludnyttede m2 står klar til at opfylde boligdrømmen for den moderne minimalist. Hoveddøren åbner op for en rummelig entré, med god skabsplads, hvor sko og overtøj kan henstilles. Et stort leverum breder sig herfra og danner hjemmets samlingspunkt, hvor du kan finde dig tilrette med den bekvemme sovesofa og indrette et hyggeligt spisemiljø ved de store vinduespartier, som fylder rummet med dagslys. Et nydeligt køkken støder til og viser sig med hvide elementer og et behageligt lysindfald fra altandøren, hvorfra en skøn altan udfolder sig og nærmest udgør et ekstra værelse i sommerperioden. Planløsningen afsluttes med et pænt badeværelse med separat brusemiljø. Lejligheden har en åben og behagelig atmosfære, med alt den plads, man behøver, for en bekvem hverdag. Her kan man nemt finde sig til rette.

Beliggenheden kunne heller ikke være bedre. Du befinder dig nemlig centralt i Bagsværd, hvor Netto, Meny og Fakta tilbyder friske provianter inden for få minutters gåafstand, og de lokale spisesteder serverer alt fra delikat sushi til salatbar og saftige spareribs. Imens sørger Bibliografen for underholdningen med både bibliotek, biograf og café, og når du trænger til et afbræk i hverdagen, så udgør Bagsværd Sø og Aldershvile Slotspark nabolagets grønne oase, hvor man kan nyde naturen, bådfarten om sommeren eller en dejlig middag på Aldershvile Slotspavillon, som er kendt fra Matador. Bagsværd har det hele, men har du alligevel brug for luftforandring, så er der togforbindelser fra Bagsværd St, bare 230 m. fra hoveddøren.

Hvad mere kan man ønske sig?

Velkommen til!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.