Ved Skovgærdet 50, 2750 Ballerup

Smuk arkitektperle for enden af lukket villavej i ly af Hareskoven

Med tonerne fra "I skovens dybe, stille ro" klingende i øregangen byder vi nu velkommen til denne arkitektperle i Hareskovens udkant.
Ved Skovgærdet strækker sig ind i skoven som en lukket villavej, hvor freden hersker. Her får man ikke bare et vidunderligt sceneri for gå- eller løbeture, men også et populært sted at lufte familiens bedste ven, der kan møde andre hunde i trækronernes ly. Hareskoven byder blandt andet på hundeskov, motionsrute, idrætsbane og populære grillområder, hvor man kan medbringe madpakke og højt humør - så er Hareskoven altid klar med naturskøn underholdning.
Denne arkitekttegnede skovejendom bryster sig af fire spændende niveauer, en integreret carport med et stort tilknyttet udhus/skur samt en smuk baghave, der ligger tæt omsluttet af naturhegn. Den dejligste solterrasse smyger sig om huset mod sydvest med et skønt, ovedækket spisemiljø til sommerens grillstunder.
Den luksuriøse bolig er ekstremt veludnyttet og designet med store, unikke glaspartier og høje lofter, der giver en voluminøs og ophøjet stemning inden døre.
Underetagen rummer et stort, velfungerende vaskerum og et dejligt gæstebadeværelse med mulighed for at etablere egen sauna samt flere lyse rum, der kan udnyttes som værelser, multistue eller noget helt tredje.
Overetagen imponerer med gæstetoilet og et stort velværebadeværelse med dobbelte håndvaske og muret bruseniche, der flyder naturligt sammen med det store soveværelse, hvorfra døren går op til altanen. Dertil kommer endnu et stort værelse og boligens absolutte hjerte; den lyse pejsestue med terrassedør til haven og det betagende køkkenalrum, som tager pusten fra enhver med sin gennemtænkte indretning og det dragende lys.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.