Aldershvilevej 99, 1. MF., 2880 Bagsværd

Få Bagsværd Sø som baghave i denne hyggelige lejlighed med solrig altan

Løb en tur om Bagsværd Sø, gå på svampejagt i Hareskoven, eller tag et smut ind til København fra Bagsværd Station. Mulighederne er mange i det eftertragtede Aldershvilekvarter i Bagsværd.

Her på Aldershvilevej bor du omringet af villaer, men med denne toværelses lejlighed behøver du ikke bekymre dig om at klippe ligusterhækken. Til gengæld kan du nyde de rolige omgivelser fra den skønne, sydvendte altan, hvor solen altid vil skinne ind, og hvor du er i ly, når det regner.

Inde bag de gule murstensvægge gemmer der sig et perfekt hjem til både pensionisten, den studerende og alle derimellem. Den sunde og fornuftige ejerforening giver lov til forældrekøb.

Læn dig tilbage og nyd solen fra alle værelsernes sydvendte vinduer. Hvis du bliver træt af al den lyse herlighed, kan du sætte dig i køkkenet, hvor der er ro til morgenkaffen ved den lille siddeplads under vinduet. Om aftenen kan du forskanse dig i lejlighedens soveværelse, hvor de indbyggede skabe tager sig godt af din garderobe, mens du sover. Hvis du er typen, der ikke nænner at smide ting ud, så kan du gemme dem af vejen i det rummelige kælderrum.

Om morgenen byder badeværelset på et lækkert, varmt bad under bruseren i badekarret, som også fungerer som bordstøtte til vaskemaskinen. Der skal være plads til det hele, hvorfor der både i badeværelset og i entréen findes indbyggede skabe.

Få dit friskluftsbehov dækket ved Bagsværd Sø eller i Hareskoven, to af Sjællands skønneste naturområder, eller lad dig underholde med en god film i Bibliografen (Bagsværds biograf og bibliotek). Med indkøb lige om hjørnet bliver det ikke mere praktisk. Ja, fryd dig over, at du endelig har fundet det perfekte hjem.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.