Smørum Nordre Gade 23A, 2765 Smørum

Charmerende rækkehus med perfekt beliggenhed

I hyggelige og charmerende Smørum ligger dette fine rækkehus og venter på sin nye familie. Her befinder man sig i landelige og idylliske omgivelser med skøn natur, hyggelige butikker og indkøbsmuligheder, og så er man ikke mere end 20 minutter i bil væk fra Københavns pulserende byliv.

Velkommen til Smørum Nordre Gade 23A, hvor dette hyggelige, gule murstensrækkehus ligger. Boligen råder over 58 kvadratmeter, og den byder på en praktisk entre, et køkken, en stue, to værelser og et badeværelse. Fra stuen fører glasdøren dig ud til den sydvestvendte stenterrasse, hvor I kommer til kunne nyde et utal af soltimer, mens familiens yngste kan løbe på eventyr i det grønne areal lige foran. Fra terrassen kan man ane den hyggelige sø - og hvem drømmer ikke om, at andemor og andefar kommer vraltende med sine ællinger op foran terrassen, mens man drikker sin morgenkaffe?

Efter hoveddøren mødes man af entreen, med mulighed for at komme af med sko og overtøj, og herfra er der adgang til resten af boligen. Til højre fra entreen finder man køkkenet med åbning ind til stuen. Køkkenet er opført i hvide elementer med massere af opbevarings- og bordplads, og her har man alle forudsætninger for at kokkerere et skønt måltid. Stuen indbyder til hygge, og her bemærker man straks det dejlige lysindfald, som det store vinduesparti giver. De to værelser er placeret ved siden af hinanden, og de er begge lyse og lette at indrette. Badeværelset præsenterer sig selv flot med mørke klinker og separat brus.

Med denne adresse befinder man sig blandt rolige og naturskønne omgivelser, men samtidig er man tæt på byens mange muligheder. Dagligdagens indkøb kan foretages i den lokale Netto 1 kilometer fra hoveddøren, men i Smørumcentret kan man blandt andet også finde en Fakta, en Superbrugsen og et konditori, og så er der ikke langt ind til København.

Kom og se, vi står klar med en fremvisning!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.