Askelunden 1, 4460 Snertinge

I hyggelige Snertinge kan I nu realisere drømmen om et hjem lige efter jeres drejebog

Snertinge er en skøn by midt i det nordvest-sjællandske højland - ikke mere end 10 min. kørsel til den nærmeste kyst ved Nekselø Bugt, hvor en dagstur ud til enten Nekselø eller Sejerø vil være en oplagt familieudflugt med madpakker og badetøj. Nærområdet har også alt, der skal til for at få hverdagen til at gå op i en højere enhed: skole, børneinstitution og indkøbsmuligheder som byens Lokalbrugs. Hvis I derimod ønsker by- og caféliv, er de større byer som Kalundborg og Holbæk ikke mere end knap 25 min. væk, hvorfor I kan nå butikker og dynamisk byliv på bare en smuttur – hvad siger I til det?

Men lad os nu tage et kig på selve boligen. Og som vi så rigtigt introducerede, har vi at gøre med en bolig, der virkelig kan realisere drømmen om et hjem, hvor I har al mulighed for at sætte jeres helt eget præg på tilværelsen. Vi har nemlig at gøre med et ældre ende-rækkehus, opført i 1981, hvor den nuværende indretning og stil afspejler byggeåret. Rækkehuset er en klassisk murstensbolig, og selve boligens rå, velholdte murer danner de perfekte rammer for, at I kan gøre alt, der står i jeres magt til at forvandle det til jeres drømmebolig. Boligarealet spreder sig over hele 100 kvm. og fordeler sig, som den står nu, over tre gode værelser, en balsal af en stue, et samlingspunkt af et køkken samt bryggers, entre og badeværelse med badekar og brus. Langs ejendommen snor sig den tilhørende frodige have samt flisebelagte terrasseområde, og havens store buske og høje træer fører jer ud til den private carport, hvor også bilen kan stå i læ for det ustadige danske vejr.

Ja, velkommen til Askelunden 1 i fantastiske Snertinge – her kan I få lige det, I går og drømmer om. Rigtig god fornøjelse!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.