Tørveskæret 5, 3730 Nexø

Sommerpalads uden lige - med egen pool, spa, sauna og solarie og kig til Snogebæks bølgebrus

Velkommen til Snogebæks ultimative sommerhuspalads, hvis blåmalede træbeklædte ydre breder sit luksuskorpus under 150 meter fra de hvideste sandbanker, Bornholm har set. Her bruser bølgerne med den blideste kraft og omslutter elskværdigt jeres kroppe i lune, let salte vandmængder når som helst, I ynder at besøge det blå hav.
Dette kan dog være sjældent, da sommerhuset på Tørveskæret 5 disker op med sin egen 7x2,5x1,6 meter store swimmingpool, hvis azurblå vand kan hypnotisere selv Den Lille Havfrue, og glæde vandhunde i alle aldre (et lækkert massagekar hæver sig nemlig over poolen og frister hjemmets overhoveder til at falde hen i lun lykke, mens børnene plasker langt under jer).

Sommerhuset står også med sine egne naturområder, hvor grønne træskikkelser læner sig over grunden og giver dejlige skyggepletter på dagens varmeste timer. Husets vældige træterrasse strækker sig også mod bølgerne blå, hvorfra I blot skal nyde kigget til vandet, mens I blunder i liggestolene.

Svimlende 180 m2, to kridhvide badeværelser og hele fem voluminøse værelser er at finde i disse gemakker, der er indrettet med sirligt udvalgte møbler og et moderne, nordisk design for at give jer den mest komfortable oplevelse nogensinde.

Det lyse indre indrammes af træ fra underst til øverst med brede vinduespartier, der gør det umuligt at vurdere, om I er inde eller ude. Her smelter det hele sammen i harmoni.
Overalt går lofterne til kip og skaber majestætiske opholdsrum, der særligt udtrykker sig i det åbne køkken, hvis elementer lyser hvide, og det imponerende stuealrum, hvis glødende brændeovn holder temperaturen ligeså varm om natten, som solen gør om dagen. Under taget giver hemsen plads til overnattende gæster i intime rammer.

Der er tænkt på enhver detalje i denne ferieoase, hvorfor solariet kan give tan til de utålmodige og den glohede sauna nok skal sørge for, at sommeren bliver varm.
Boligen bliver i dag brugt til udlejning, og her er mulighed for en god forrentning af din investering.

Hos Hjemlig har vi et mål om at være dit professionelle alternativ til de lokale ejendomsmæglere. Vi tilbyder det samme som de traditionelle ejendomsmæglerkæder, men bare et fast lavt salær. Det betyder at du som kunde tit vil kunne opnå en besparelse på op til 50 % på salæret og stadig få en høj service, hvor vi laver det hele. Vi har allerede hjulpet mange kunder med deres boligsalg i byer fordelt på hele Sjælland. Så mangler du en dygtig ejendomsmægler til at sælge din bolig, så har vi allerede erfaring med at sælge boliger i Nexø og vi er helt sikre på at vi også kan hjælpe dig.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.