Frodesvej 32, 2880 Bagsværd

Solgt på 3 uger - Lignende boliger søges

Drømmen om jeres personlige hjem venter i dette 163 m2 store rækkehus med potentiale for det hele

Frodesvej i Bagsværd er hvor I skal bo. Området kunne ikke blive skønnere. Villakvarteret omkring jer er spækket med muffinbagende husmødre, naboer med næsen skurende over hækken, der hurtigt bliver jeres venner, og børneleg i buskene for enden af den blinde vej. Lige ovre på den anden side af motorvejen gemmer de store skove sig, hvor I kan stikke snuden i mulden og følge Tibberup Ås snoede vand. Lad den nærliggende Bagsværd Sø give jer vind i sejlene på solrige sommerdage, hvor vandet skinner om kap med solen og familien kan fodre fiskene med blege tåspidser. Der er heller intet denne bolig ikke kan give jer. Som afgørende led i rækken af de rødstede rækkehuse åbner denne boligs 163 m2 sig med stil. Huset står med to etager og et anvendeligt kælderplan, hvor hele fire disponible rum står spændte og venter på jeres kreative planer for dem. Vaskerummet med vindue mod det fri ved dog allerede, hvordan det skal tilfredsstille jer - med velduftende og rene klæder. Det spitze stueplan åbner op med en stor, flot entre med indbyggede skabe og plads til alle skelletterne. Også et nydeligt WC spreder glæde i stueetagen. 70'er-køkkenets sublime indretning giver mulighed for en lille spiseplads, hvis I blot kan få diskoen ud af kroppen et øjeblik. De to stuer en suite står med åben gennemgang fra den ene til den anden, så I blot kan springe fra middagen og ind i opholdsstuen - og tilbage igen. Dobbelte glasdøre åbner ud til jeres eget lille paradis i haven og en overdækket terrasse med fliser underneden. Træd op ad vindeltrappen til jeres blændende overetage med hele tre kamre for de store, de mellemste og de mindste. Det store badeværelse gør den daglige badetur til en oplevelse, der er svær at løsrive sig fra med det grandiose badekar. I denne våde herlighed vandrer blikket fra den ene kulørte klinke til den anden, der spreder sig som stjerner på den skrå himmelvæg.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.