Agerhaven 2, 2640 Hedehusene

Klassisk rødmalet fritidshus i hyggelig haveforening

Hyggeligt fritidshus med god beliggenhed tæt på natur og dyreliv

Klassisk rødmalet fritdshus i hyggelig haveforening. Her ligger husene grupperet omkring små parkeringsplader, der skaber oaser af godt naboskab og nærmiljø skulder ved skulder. Kvarteret ligger ud til grønne områder med marker og skov, som byder på et rigt dyreliv, når du spænder kondiskoene eller trækker i vandrestøvlerne. På grænsen til Fløng ligger Vadsby Å, mens Hedehusene breder sig lige på den anden side af motorvejen.

Huset folder sig ud på 46 velindrettede og velisolerede kvadratmeter. Her findes to værelser, et køkken med åben forbindelse til en stue, hvor brændeovnen sikrer dig varme fødder på en kold og bidende efterårsdag. Herfra er der adgang til endnu en stue, som munder ud i en stor udestue, hvor ovenlys og store vinduespartier mod syd og vest åbner for mange hyggelige søndagsfrokoster med familie og naboer allerede i det tidlige forår og forlænger samtidig sommeren, når sensommersolen lægger sig som en varm dyne omkring udestuen. Huset rummer også et badeværelse med brus med indgang fra entreen.

Når du skubber udestuens skydedør til side, træder ud i haven, som folder sig med masser af sol, terrasse og en flisegang ud mod stien. Her er potentiale til mange hyggelige timer omkring havebordet med en nybrygget kop kaffe eller en kold øl, hvis du altså ikke har for travlt med at anlægge højbede eller plukke jordbær.

Et dejligt hus, som du med relativt enkle greb kan forme i din egen stil. Hyggeligt fristed for både unge og ældre.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.