Aldershvilevej 119, 1. A., 2880 Bagsværd

Fryd og fred med bylivet og frilivet i hver sin hånd - her på Aldershvilevej 119, 1 A

Vil du bo i centrum af Bagsværd, og så tilmed på byens måske mest behagelige adresse - Aldershvilevej?
Så led ej mere - vi tager dig med til dette magelige kvarter i Bagsværd, hvor du er i perfekt afstand til det summende byliv og det grønne friliv ved Bagsværd Sø og parkstrækningerne omkring den.

Der er altså frit valg mellem at slentre en tur ned gennem hovedgaden, hvor du bliver fristet af butikkerne, der giver kriller i shoppegenet, og hvor du fornemmer duften i næsen af nybagt brød fra Guldbageren eller friskbrygget kaffe hos cafeerne. Skal du bare på kedelig indkøbstogt, bliver det nemt til en leg, når du lunter forbi det rige udvalg af supermarkeder. - Og så har du stationen super tæt på, hvis andre byer skulle friste dig.
Du kan også vende den anden kind til livet i byen, og i stedet springe ud i det grønne, give den max gas omkring søen med løbeskoene spændte, eller flade fuldstændig ud i Søparken med intet andet for øje end de svævende skyer på himlen.

Når du kommer hjem, kan bilen stilles i de afmærkede parkeringsbåse, og blot lade blikket vandre over det hyggelige grønne gårdområde, hvor der er gode legepladser til de små.

Din lejlighed finder du på 1. sal med en dejlig svalegang uden for hoveddøren - du snildt kan udnytte som din egen altan. Lejlighedens 80 m2 giver dig hele to plan, hvoraf den øverste gemmer på et stort, dejligt soveværelse med indbygget skabsrække og endnu et værelse - til barnet, til kontoret til noget helt tredje?
Nedenunder får du en stor gang med plads til alt i skabene samt et lækkert badeværelse med en kæmpe glasbruseniche, du kan invitere gæster på besøg i. Køkkenet står flot for sig komplet i hvidt, og venter bare på dine gastronomiske færdigheder. Sidst, men ikke mindst, kan du smide benene op i dit sofaarrangement i den lyse stue mod syd, og bare nyde de strålende rammer her på Aldershvilevej 119, 1A.

Bum!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.