Aldershvilevej 109, 1. 1., 2880 Bagsværd

Billig 1 værelses i sund ejerforening

I det centrale Bagsværd, tæt på indkøb, transport og naturskønne omgivelser, ligger denne flotte lejlighed. Lejligheden ligger øverst, så der er ingen støjende overboer. Det er en mindre men stærk ejerforening med sund økonomi.

Indvendigt byder lejligheden på stor stue med alcove og et skønt lysindfald, fra det store vinduesparti, der spiller godt med de flotte gulve. Her er god plads til både sofa, seng og spisebord. Det giver fin plads til bøger, afslapning eller hyggelige stunder med familie og venner.

Lejligheden rummer både en praktisk entré med fin plads til skab og overtøj, samt en praktisk gang med stort indbygget skab.

Pænt lyst køkken med flot kontrast mellem de mordernet hvide låger og den mørkegrå kontrast, samt de klassiske hvide fliser. Her er rigtig god skabs og bordplads, samt en hyggelig stemning der indbyder til mange gode timer med kulinariske mestervæker.

Badeværelset er med klassiske hvide fliser, pænt terrazzogulv, bruseniche og plads til prakttiske skabe.

Til lejligheden hører grønt fællesareal, mulighed for egen p-plads, fælles vaskeri, tørrerum, cykelkælder og eget kælderrum. Det er tillladt at holde hund og kat med bestyrelsens tilladelse.

Den gode beliggenhed gør, at du er tæt på både indkøb, transport, café, Hareskoven og Bagsværd sø. Hareskoven byder på mange muligheder for de aktive. Her findes løberuter samt mountainbike ruter.
Du kommer hurtigt til motorvejen og lejligheden ligger i gåafstand til flere busser samt Bagsværd station.

Bagsværd har foruden et godt handelsliv med store dagligvarebutikker som byder ind med et bredt udvalg, mange små specialforretninger, 3 banker, svømmehal, biograf, bibliotek og 4 restauranter. Kulturhuset Bibliografen rummer et lokalbibliotek, en biograf med to sale, en café samt plads til udstillinger og arrangementer mv. Det betyder at film, medier og bøger kan præsenteres på en helt ny måde. Fra S-tog stationen kan man gå direkte til Bagsværd Sø og nyde det smukke område med blandt andet Aldershvile Slotspark. hvor ruinen af Aldershvileslot ligger og man kan spise på Aldershvile Slotspavillion, som er kendt fra Matador. Du kan også tage en tur på bådfarten og nyde udsigten. Turen fra Bagsværd til Lyngby kan klares nemt med bus eller på cykel. Lyngby byder på mange hyggelige cafeer, shopping, restauranter og Kinopalæet, som også indeholder kulturhus og biograf. Her er selvfølgelig også Lyngby Storcenter.

I Gladsaxe er der et rigt idrætsliv, hvor der er mulighed for at finde foreninger, som tilbyder aktiviteter inden for langt de fleste idrætsgrene. Gladsaxe Svømmehal og Friluftsbad tilbyder muligheder for svømning inde og ude, og har herudover et varmtvandsbassin samt vandaerobic og fysioterapi. Herudover bydes der på tennisbaner, fodboldbaner, skøjtehal, bueskydning og meget mere. Bagsværd tilbyder de fleste former for sport ex. tennis, atletik, fodbold, roning, svømning og meget mere. Gladsaxe byder også på mange kulturelle foreninger og et samlingspunkt for kommunens indbyggere er den årlige "Gladsaxe Dag", hvor området foran byens rådhus afspærres og foreningslivet fremviser de mange tilbud kommunen tilbyder til sine borgere.

På omkring 25 minutter kan man komme med S-tog fra Bagsværd Station til Københavns Hovedbanegård og dermed få adgang til Københavns mangfoldige tilbud inden for sport, forlystelser, museer, shopping, musik, sightseeing, design og gastronomi.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.