Bagsværd Hovedgade 116B, 1. A., 2880 Bagsværd

Pragtfulde 81 m2 indflytningsklar med elevator

Med Bagsværds mest centrale beliggenhed finder I denne fantastiske lejlighed. Totalrenovret i 2015, hvor især den store stue med kombineret køkken/alrum skiller sig ud, sammen med det store stilrene badeværelse med fin bruseniche og vaskesøjle.

Indvendigt byder lejligheden på lys fordelingsgang med praktisk garderobe. Det store soveværelse har god plads til både dobbeltseng, klædeskab, kommode og skrivebord, hvis der skulle være brug for det. Er behovet mere til et ekstra værelse, kan dette let etableres (se alternativ plantegning). Overfor værelset ligger lejlighedens store flotte badeværelse med elegante fliser, væghængt toilet, bruseniche og praktisk vaskesøjle.

I stuen er der en skøn balance mellem køkken/alrum og stuearealet, der rummer god plads til den store sofagruppe, reolerne og den naturlige samlingsplads omkirng spisebordet, hvor der altid er plads til hygelige stunder med familie og venner. Stuens store vinduesparti lyser smukt stuen og det lyse parketgulv op. Det moderne køkken fra 2015 er med flotte hvide låger, sort bordplade og masser af både skabe og skuffer, samt den uundværlige opvaskemaskine.

Samlet set en pragtfuld lejlighed i hjertet af Bagsværd. Elevator lige til døren og søde naboer. Lejligheden fremstår nymalet og med nylakerede gulve, så I kan flytte ind i morgen.

I Bagsværd Centrets Ejerforening er der cykelkælder, fællesvaskeri samt brugsret til eget kælderrum. Husdyr er desuden tilladt.

Bagsværd har foruden et godt handelsliv med store dagligvarebutikker et bredt udvalg af mange små specialforretninger, 3 banker, svømmehal, biograf, bibliotek og 4 restauranter. Der sker i dag en fortsat udvikling af bymidten. Kulturhuset Bibliografen rummer et lokalbibliotek, en biograf med to sale, en café samt plads til udstillinger og arrangementer mv. Det betyder, at film, medier og bøger kan præsenteres på en helt ny måde.

Fra S-tog stationen kan man gå direkte til Bagsværd Sø og nyde det smukke område med blandt andet Aldershvile Slotspark, eller se og spise på Aldershvile Slotspavillion (kendt fra Matador). Hop evt. på bådfarten og nyd udsigten. På bare 25 minutter kan man komme med S-tog fra Bagsværd Station til Københavns Hovedbanegård og dermed få adgang til Københavns mangfoldige tilbud inden for sport, forlystelser, muséer, shopping, musik, sightseeing, design og gastronomi.

Turen fra Bagsværd til Lyngby kan klares på kun 7 min. med bussen (400S). Lyngby byder på mange hyggelige caféer, shopping, restauranter og Kinopalæet, som også indeholder kulturhus og biograf.

Bagsværd tilbyder de fleste former for sport ex. tennis, atletik, fodbold, roning, svømning og meget mere.

Ring allerede i dag og book en fremvisning på 2880 2860.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.