Augustvej 21, 2860 Søborg

Flot, velholdt og charmerende villa i attraktivt kvarter

Allerede ved ankomsten får man det gode indtryk af, at her er tingene i orden. Have og hus fremstår nemlig med et dejligt harmonisk udtryk, og en fremtoning der er meget præsentabel.

Oprindeligt er huset fra 1941, men har med en tilbygning med ny 1. sal i 2004, ændret karakter fra det mindre byhus til en stor flot familievilla med plads til den store familie.

Villaen byder velkommen til en lys og rummelig entré med gæstetoilet og fin plads til familie og gæsters overtøj. Til den mere praktiske ankomst byder bryggerset på den gode separate indgang, hvor hunde og børn kan komme anstigende med snavsede flyverdragter og våde støvler, så det på praktisk vis kan komme den direkte vej til vask og tørring.

Køkkenet er pænt og har fin plads til at I kan tilberede aftenmåltiderne i fællesskab. Der er et godt kig til forhaven, der med sit overdækkede indgangsparti er et perfekt spot, til at slå sig ned med eftermiddagskaffen efter endt arbejdsdag inden det går løs med aftensmaden.

Stuerne ligger en suite med en vinkel der gør det oplagt at tænke sofamiljø og spiseplads ind i hver sin del. Som fælles samlingspunkt for begge rum, yder brændeovnen sit, til at sprede ekstra varme på de kølige dage, og ikke mindst skøn stemning når I er samlet om hygge og afslapning.
Fra stuerne er der udgang til haven, der med sin flotte træterrasse byder ind med fantastiske kvadratmeter så man på nærmeste vis kan flytte ud i sommerhalvåret. Pladsen er både til solbadning og grillmiddage i det fri, i ugenerte omgivelser, da haven er aflukket og ganske privat. Når solen står på sit højeste i den solrige have, vil markisen afhjælpe med dejlig skygge, så I ikke behøver at trække indenfor.

1. sal er virkelig dejlig at komme op til. Det er tydeligt at der fra arkitektens side har været fokus på rummelighed og gode lysindfald, hvor også gavlene er taget i brug til vinduer, ligesom loft til kip og de frilagte bjælker udgør den rummelige fornemmelse. Der er pt. 2 gode værelser og en stue som, hvis man ønsker det, er oplagt at lave om til endnu et værelse, så man derved opnår 4 gode værelser i huset. Herudover vil det stadig levne god plads til en kontor/ computerplads, der for mange kan være rar at have.

Badeværelset der også er tænkt ind på 1. sal, er holdt i en god størrelse og byder på gulvvarme, der sørger for den gode komfort.
Som prikken over I'et er det tænkt på udnyttelse af en del af kippen til hems. Et perfekt sted for børnene at indrette sig med puder, og derved skabe deres egen lille hule med tid til leg, alene tid og måske fordybelse i en god bog.

En virkelig flot villa, der matcher familier i flere størrelser. Kvarteret er hyggeligt og centralt for både indfaldsveje og København, der på de gode dage sagtens kan nås på cykel. Skole, institutioner, idrætshal, og kirke er i området, man får derved fornemmelsen af at det er en lille by i byen.

Mørkhøj er et børnevenligt område med en fin blanding af villaer, rækkehuse og lejligheder. Mørkhøj biblioteket, gyngemosehallen, de 2 skoler og især de lokale klubber, gør det både rart og sjovt at få nye venner. Uddannelse i området er bland andet Nørre G og Blågård Seminarium.

De daglige indkøb, kan klares let i Rema1000 eller Fakta ved Gyngemoseparken. De større indkøb og shopping kan klares i Herlev Centret eller det nybyggede storcentret BIG, som byder på flere restauranter, fitness, biograf, Føtex, Netto og masser af gode shopping muligheder.

Det, vi i dag kender som Mørkhøj By, med nye og ældre beboelseskvarterer, er en planlagt bydel, som ligger på de gamle markjorder. Og som for 100 år siden gik under navnet Stavnsbjerg. Da man i 1930 udstykkede Tortegaardens jorde svarerne til området ved Juli-, August- og Septembervej samt en lille bid af Oktobervej, skabte man Toftegårdens Haveby.

Fortællingen om Mørkhøj Bys historie er derfor anderledes end de andre bydeles. Mørkhøj er mere end ét sted, og Mørkhøj er frem for alt planlagt af byplanlæggere og andre med visioner for, hvordan en god by skulle være.

Og Mørkhøj er den bydel, der har den største andel af moderne byggeri, fordi de sidste arealer først de allerseneste år er blevet bebygget med blandt andet Gyngemoseparken.

Velkommen til Augustvej 21

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.