Pilegårdsvej 75, 1. tv., 2860 Søborg

132 kvm luksuslejlighed

Fantastiske 4 værelses lejlighed i 2 plan. Lejligheden byder på 2 altaner, 2 badeværelser, lækkert køkken/alrum i åben forlængelse af stuen og den ene altan. 3 gode værelser, hvor sælger i dag har prioriteret de fleste kvinders drøm om et walk-in closet.
I den eftertragtede andelsforening Pilegårdsvangen, venter 132 kvm lejlighed på at imponere dig! Beliggende i rolige omgivelser på blind vej og i gåafstand til både Kagsmosen, lokale indkøbsmuligheder og de større indkøb og shopping kan klares i Herlev Centret eller det nybyggede storcentret BIG, som byder på flere restauranter, fitness, biograf, Føtex, Netto og masser af gode shopping muligheder.
Indvendig byder lejligheden på stort dejligt køkken/alrum med skønt lysindfald fra 3 sider. Køkkenet er holdt modernet og stilrent med hvide skabe og sort granitbordplade. Amerikanerkøleskabet og de øvrige hårde hvidevarer er fra Siemens. Her er fin plads til det helt store spisebord, så I kan samle både familie og venner til hyggelige stunder og spænde kulinariske overraskelser. I åben forlængelse ligger den rummelige stue, der har udgang til altanen og udsigt over det grønne fællesareal. Fra stuen fører den svungne trappe til lejlighedens 1 sal.
Her mødes i af den lyse repo og muligheden for lidt spændende kunst. Det store værelse har fransk altan og fin plads til både seng og skab. I soveværelset er der ligeledes god plads til både dobbeltsengen, sengeborde og kommoden. Fra soveværelset er der udgang til egen altan, med samme skønne udsigt over de grønne fællesarealer. Der er også adgang til eget badeværelse, vaskesøjle og walk-in closet.
Lejlighedens to badeværelser er med pæne terrazzogulve, hvide fliser og badekar. Kvaliteten er fin, men ikke i samme niveau som resten af lejligheden
De flotte lyse gulve der er gennemgående i hele lejligheden er askeparket, hvilket bidrager til den stilrene og lyse fornemmelse, som lejligheden skaber.
Lejligheden har brugsret til 2 kælderrum og fælles vaskekælder.
Gode transportmuligheder, de nærmeste busser er 166, 350S og 81N, med S-tog er det Herlev og Husum station.

Mørkhøj er et børnevenligt område med en fin blanding af villaer, rækkehuse og lejligheder. Mørkhøj biblioteket, gyngemosehallen, de 2 skoler og især Torvegaard, gør det både rart og sjovt at få nye venner. Uddannelse i området er bland andet Nørre G og Blågård Seminarium.

De daglige indkøb, kan klares i den lokale brugs. De større indkøb og shopping kan klares i Herlev Centret eller om lidt i det nybyggede storcentret BIG, som åbner til efteråret på den gamle DISA grund, er der ikke blot tale om et af Danmarks største storcentre, der er tale om et nyt vartegn for Herlev.

Det, vi i dag kender som Mørkhøj By, med nye og ældre beboelseskvarterer, er en planlagt bydel, som ligger på de gamle markjorder. Og som for 100 år siden gik under navnet Stavnsbjerg.

Fortællingen om Mørkhøj Bys historie er derfor anderledes end de andre bydeles. Mørkhøj er mere end ét sted, og Mørkhøj er frem for alt planlagt af byplanlæggere og andre med visioner for, hvordan en god by skulle være.

Mørkhøj er den bydel, der har den største andel af moderne byggeri, fordi de sidste arealer først de allerseneste år er blevet bebygget med blandt andet Gyngemoseparken.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.