Grønnemose Alle 59, 2860 Søborg

Gedigen villa ved Utterslev Mose

Med kun få 100 meter til de skønne rekreative områder ved Utterslev Mose, der indbyder til de ugentlig løbeture eller cykelture med børnene søndag formiddag, er denne store villa klar til familien, der med friske øjne og yngre kræfter kan se de spændende muligheder i at kunne skabe et hjem med sit helt eget udtryk, materialevalg og stil. Rammerne er sat i det gedigne byggeri fra 30'erne, der byder på hele 4 stuer, en 1. Sal med værelser og en kælder med muligheder. Dog er det ingen hemmelighed at der skal ske en del fornyelse.

Så velkommen til Jer der drømmer om at udleve sin indre indretningsarkitekt og til handymanden / kvinden der kan se værdien i den sublime beliggenhed, kombineret med godt byggeri og en gammel velopvokset og frodig have.

Stueplan byder indenfor til 4 stuer, hvor af de to ligger en suite med et utrolig dejligt gennemgående lys fra de store vinduer. Fra den ene stue er der udgang til haven, hvor den store terrasse, lægger sten til hygge, afslapning og et utal af lune aftener i sommermånederne.
Køkkenet er ældre og bør skiftes, hvilket åbner op for spændende løsninger med indragelse af den ene stue, for derved at skabe det store køkken-alrum med direkte udgang til den førnævnte syd-vest vendte terrasse.

De to øvrige stuer er en tilbygning fra 70'erne der har dannet rammen om endnu en opholdstue, hvorefter pejsestuen nås et par trin længere nede. Rummet er fantastisk spændende og vil med en opdatering kunne blive et lyst og dejligt stuemiljø, med plads til at familie og venner kan samles. Fra pejsestuen giver de store dørpartier et godt kig ud til haven, ligesom lyset falder utrolig godt ind. Har man ikke behovet for det store stuemiljø, kunne det for nogen, så tanke om at indrette familiens aktivitetsrum i den første del af stuen og bibeholde den hyggelige pejsestue til hygge i de kolde og mørke vinteraftener.

1.sal byder op til 2 værelser, hvoraf det ene er stort og med fordel kan opdeles til 2, da de meget høje skunke gemmer på mindst 1 meters penge i hver side.
Herudover ældre badeværelse i en god familievenlig størrelse, der lader Jer være flere i gang på samme tid.
Loftrummet er pænt og rummeligt. For de kreative, kunne det være interessant at åbne til kip i den ene del og etablere en hems over det store værelse, for derved at skabe nogle smukke æstetiske detaljer samt ekstra plads til leg og hygge for børnene.

Kælderen gemmer på yderligere gode kvadratmeter med stort praktisk vaskerum med badefaciliteter. Herudover 2 store disponible rum med muligheder.

Kom og oplev roen i haven og herligheden ved at være så tæt på Grønne områder.

Med 300 meter til Utterslev mose, bliver der rig mulighed for hyggelige gåture og måske de lidt længere løbeture. Kvarteret er en fin blanding af snoede villlaveje med både rækkehuse, små og store villaer. Børnene kan mødes med kvarterets andre børn på fodboldbanen, eller legepladsen for de mindre.
Shopping, indkøb og hyggelige caféer finder du på Søborg Hovedgade. Der er under 8 kilometer til Rådhuspladsen, og lige rundt om hjørnet køre bus 68 til Vesterport St. eller Bagsværd.

Søborg bymidte har et stort udbud af specialforretninger, caféer og spisesteder.
Søborg rummer også Gladsaxe Kommunes rådhus, Gladsaxe Hovedbibliotek og Telefonfabrikken, som er byens aktivcenter og kulturhus.

I Gladsaxe er der et rigt idrætsliv, hvor der er mulighed for at finde foreninger, som tilbyder aktiviteter inden for langt de fleste idrætsgrene. Gladsaxe Svømmehal og Friluftsbad tilbyder muligheder for svømning inde og ude, og har herudover et varmtvandsbassin samt vandaerobic og fysioterapi. Herudover bydes der på tennisbaner, fodboldbaner, skøjtehal, bueskydning og meget mere.

Velkommen til Grønnemose alle 59

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.