Buddingevej 82B, 1. th., 2800 Kongens Lyngby

3 værelses med sydvendt altan

Til dig der søger dejlig 3 værelses lejlighed med lækker sydvendt altan.

I gåafstand til Lyngby, finder du denne spændende andelslejllighed beliggende på 1. sal.

Lejligheden byder indefor i den lyse fordelingsgang med fin plads til hænge overtøjet. Det rummelige køkken er funktionelt, med egetræslåger, god skabs og bordplads.

Badeværelse med stor håndvask og skabsplads, flotte naturfarvede fliser og praktisk vindue. Soveværelset giver en dejlig fornemmelse af plads og ro. Her er god plads til klædeskab og dobbeltseng med hvad dertil hører.

Lejlighedens bedste rum er de to stuer en suite. Her er et skønt lysindfald og udgang til den sydvendte altan. Stuernes gode størrelse og fordeling, giver mange gode muligheder for spændende indretning. Altanens størrelse giver god mulighed for både stole og bord, når den danske sommer skal nydes.

Til lejligheden hører et stort praktisk kælderrum. Der er fælles vaskeri, grønt areal og parkeringspladser.

I det altid hyggelige Kongens Lyngby, finder du både den charmerende hovedgade med de mange små specialforretninger, træningscenter, hyggelige cafeer og restauranter. Lyngby storcenter, Magasin og Kinopalæet sørger for shopping, biograf, kulturrelle oplevelser og endnu flere restauranter og cafeer.

Lyngby er selvfølgelig også kendt for de mange uddannelsesmuligheder bl.a. DTU, men også for flere store virksomheder. Fra Lyngby station kan du tage S-toget eller en af de mange busser.

Til den lille gåtur anbefales Lyngby Fort, men ønsker du naturskønne omgivelser, er en kort cykeltur til Bagsværd og Lyngby sø det rigtige valg. Man kan jo altid holde ind ved Nybro Kro eller det idylleriske Sophienholm.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.