Søborg Hovedgade 137B, 4. tv., 2860 Søborg

Flot 2 værelses ejerlejlighed central i Søborg

Ejerlejligheden er på 55 m2 og er indrettet med entre med indbygget skab, flot og lyst køkken fra 2012 med altan ud mod Søborg Hovedgade, badeværelse ligeledes fra 2012 og en dejlig lys stue med plads til spisebord og sofa arrangement. Fra stuen er der adgang til den anden af lejlighedens 2 altaner og herfra er der en fantastisk udsigt ud over Søborg.

Fra stuen går man ind i et stort soveværelse med indbygget skab.

En dejlig lejlighed som præsenterer sig rigtig flot efter den er blevet renoveret i 2012.

Ejendommen fremstår velholdt og ejerforeningen er veladministreret og har en fornuftig økonomi samt mange fællesfaciliteter som blandt andet cykelkælder- og skur, tørrerum samt gårdmiljø med P-pladser.Herudover er der brugsret til kælderrum.

Den centrale beliggenhed i hjertet af Søborg byder på hyggelige spisesteder, gode indkøbsmuligheder og specialbutikker, eller en hyggelig gåtur rundt om hjørnet til Paradis-is eller den store slikbutik. Vi siger ikke, at det er en god ide, men det smager godt. Bagefter kan man gå forbi svømmehallen og fitnesscentret, eller nogle af de mange andre aktiviteter som området tilbyder.

På bare 21 minutter kan man komme med S-tog fra Kildebakke Station til Københavns Hovedbanegård og dermed få adgang til Københavns mangfoldige tilbud inden for sport, forlystelser, museer, shopping, musik, sightseeing, design og gastronomi.

I Gladsaxe er der et rigt idrætsliv, hvor der er mulighed for at finde foreninger, som tilbyder aktiviteter inden for langt de fleste idrætsgrene. Gladsaxe Svømmehal og Friluftsbad tilbyder muligheder for svømning inde og ude, og har herudover et varmtvandsbassin samt vandaerobic og fysioterapi. Herudover bydes der på tennisbaner, fodboldbaner, skøjtehal, bueskydning og meget mere.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.