Mosebuen 21, 2820 Gentofte

Charmerende bindingsværkshus tæt til Nymosen

I et af Vangedes mest eftertragtede kvarterer, og 2. række til Nymosens skønne natur, ligger dette charmerende bindingsværkshus med hele 232 etagemeter. Husets unikke indretning henvender sig især til livsnydere, der sætter pris på husets mange funktioner.

Boligens naturlige samlingspunkt er det store køkken alrum. De 2 lyse stuer en-suite, giver muligheden for at samle hele familien til festligt lag. De lyse plankegulve, stukken og lysindfaldet fra de sprossede vinduer, skaber en naturlig ro og hjertelig atmosfære. I den anden stue, er det den store hjørnesofa og brændeovnen der danner rammerne, om de hyggelige stunder med spil, film eller en god bog.

Huset byder på fin entre med svungen trappe til første sal, samt nedgang til kælder og toilet. Køkken/alrummet er en del af de to stuer en-suite, med to gode udgange til både terrasse og have. Pejse/tv stue med udgang til den store sydvendte træterrasse, samt et værelse.

Første salen byder på det store soveværelse, med eget badeværelse og god skabsplads. Sælger har leget med tanken om, at etablere en stor sydvendt tagterrasse på ca. 30 kvm., med udgang fra soveværelset.

Kælderen har badeværelse, vaskerum, tre gode disponible rum, samt et til vin, og et dejligt rum til kontor eller kreativ udfoldelse. Kælderen er en oplagt mulighed for teenager afdeling med eget badeværelse og egen indgang.

Så bliver beliggenheden ikke meget bedre, du har tæt til både naturskønne omgivelser, indkøb, transport, fritidsaktiviteter, skole og cykelafstand til både stranden og København.

I dag henvender boligen sig mest til lysnyderne eller teenagefamilierne, men den moderne småbørnefamilie kan inddrage en stue til værelse, mens børnene er små. I vil uden tvivl forelske Jer i omgivelserne, haven og husets charme.

Vi glæder os til at vise Jer denne fantastiske bolig, så ring nu på 2880 2860.

Venlig hilsen Gladsaxe Bolig.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.