Lupinmarken 17, 2880 Bagsværd

243 etagemeter og et varmeforbrug på ca. 16.300 kr.

Dette dejlige hus har et fint varmeforbrug på anslået 16.300 kr. om året. Da huset opvarmes med el, skal vi gange med en politisk straffaktor på 2,5, for at vise at el-opvarmining af huse er en dårlig ide for miljøet generelt. Du skal således ikke betale 2,5 gange mere end dit reelle forbrug, men vide at der dårligt for miljøet generelt.

For enden af blind vej, i et af Bagsværds hyggelige villakvarterer finder I denne skønne villa. Boligen byder på stor stue, med mulighed for åbent køkken alrum. Rummelig entre, 3 badeværelser, 4 værelser, bryggers og 3 gode disponible rum. Fra køkken og stuen er der udgang til stor terrasse og videre ud til den fantastiske have.

Fra vejen mødes I af den hyggelige havelåge, den flisebelagte indkørsel og den overdækkede terrasse. Indenfor byder den rummelige entre velkommen, her er fin plads til både gæster og overtøj. Fra entreen er der adgang til badeværelse, fordelingsgangen og den næsten 50 m2 store stue/spisestue, med mulighed for at åbne op til køkkenet. I stuen drages man straks af det store vinduesparti, med udsigten til den sydvendte terrasse og haven. Vinduets fantastiske lysindfald fanges flot af det lyse parketgulv, de hvidmalede lofter og den charmerende murede endevæg, med den hyggelige pejs. Stuen emmer af de mange dejlige stunder, med både familie og venner.

Køkkenet er med praktisk spiseplads til hele familien. Der er rigtig god skabsplads, og fin bordplads når I er flere i køkkenet eller når der skal bages med de små. Fra køkkenet er der udgang til den store terrasse, så I kan let fylde på grillen, når sommeren skal nydes.

Fra fordelingsgangen har I adgang til køkkenet, trappen til kælderen, 3 gode værelser der egner sig godt som både børneværelser eller kontor. Det store forældresoveværelse har fin plads til den praktiske skabsvæg, kommoden og dobbeltsengen. Overfor ligger huset store badeværelse med badekar, dobbelt håndvask og masser af skabsplads. For enden af gangen er der udgang til haven.

Kælderen byder på 3 gode disponible rum, der er god mulighed for teenageafdeling eller pladskrævende hobbies. Det gode lysindfald gør kælderen varm og indbydende, der er tørt og højt til loftet, praktisk bryggers og endnu et badeværelse. Kælderen har egen indgang og mange muligheder for den store familie.

Haven byder på alt hvad i skal bruge. Børnene kan lege på græsset, gyngestativet eller i sandkasse. Til de grønne fingre er der køkkenhave, frugttræer og buske. En pragtfuld have, hvor I selv sætter niveauet for mængden af tid I vil bruge

I området er der små hyggelige stier, der fører til mange hyggelige legepladser og grønne områder. Der er gode skoler og institutioner, gåafstand til indkøb og gode transportmuligheder, både med bus og S-tog.

Samlet set en god og velholdt villa fra 1974 med fantastisk planløsning, fint varmeforbrug på anslået. 16.300 kr., skøn terrasse og stor have med plads til både nytte og leg. Huset ligger tæt til motorvejen, hvilket vil afskrække nogen, men til dem der ikke er bange for vejens summen, er her muligheden for et rigtig godt køb, til en rigtig god pris.

Vi glæder os til at vise Jer bolig, så ring 2880 2860 og book en fremvisning nu.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.