Bagsværd Hovedgade 99, 5. N., 2880 Bagsværd

2 værelser, altan med skøn udsigt og elevator

Dejlig lys 2 værelses lejlighed centralt i Bagsværd. Lækkert køkken fra 2013, med udgang til skøn altan. Både den lyse stue og soveværelset deler den samme skønne udsigt. Fra soveværelset har man adgang til rummeligt flisebadeværelse, mens der i entreen er adgang til gæstetoilettet.

Den lyse stue har fin plads til den store sofa og vægplads til reolen, men vigtigst er den gode plads foran vinduet, der giver det naturlige samlingssted ved spisebordet den plads det fortjener. Med udsigten ind over København, er der lagt op til mange hyggelige middage med familie og venner.

Mens gæsterne hygger sig ved bordet, er du kun 5 skridt fra dit flotte hvide Ikea køkken og aftenens dessert. Køkkenet har al den skabs og bordplads du skal bruge, hvad end du er amatør eller professionel kok.

Køkken, stue og soveværelse nyder godt af de store vinduespartier og det fantastiske lysindfald. I soveværelset er fin plads til dobbelt, kommode og skab. I den lille mellemgang til badeværelset er der mulighed for opbevaring, for damerne kunne det være samlingen af sko, stilletter og støvler, mens det for herrerne kunne være en lidt mere pladskrævende hobby, eller en større film/musik samling.

Badeværelset er med vindue, fliser og et dejligt badekar, når du vil slappe af efter en lang arbejdsdag. Det har plads til egen vaskemaskine og eventuelt en praktisk skabsløsning.

I entreen er fin plads til overtøjet, samt praktisk skabsplads. Herfra er der adgang til gæstetoilettet, som er elegant, enkelt og hvidt.

I foreningen er der dørtelefon, elevator, vaskekælder og eget kælderrum.

Den centrale beliggenhed byder på gode indkøbs og shoppingsmuligheder, hyggelige caféer, biograf og bibliotek. Bagsværd station med S-tog og de mange busser gør det nemt at komme til både København, Lyngby og Ballerup.

Bagsværd har foruden et godt handelsliv med store dagligvarebutikker med bredt udvalg mange små specialforretninger, 3 banker, svømmehal, biograf, bibliotek og 4 restauranter. Der sker i dag en fortsat udvikling af bymidten. Kulturhuset Bibliografen rummer et lokalbibliotek, en biograf med to sale, en café samt plads til udstillinger og arrangementer mv. Det betyder at film, medier og bøger kan præsenteres på en helt ny måde.

Fra S-tog stationen kan man gå direkte til Bagsværd Sø og nyde det smukke område med blandet Aldershvile Slotspark hvor ruin af Aldershvileslot ligger, se og spise på Aldershvile Slotspavillion (kendt fra Matador ) , hop evt. på bådfarten og nyd udsigten.

Turen fra Bagsværd til Lyngby kan klares på kun 7 min med bussen (400S). Lyngby byder på mange hyggelige cafeer, shopping, restauranter og Kinopalæet, som også indeholder kulturhus og biograf.

Bagsværd tilbyder de fleste former for sport ex. tennis, atletik, fodbold, roning, svømning og meget mere.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.