Maglegårds Alle 91B, 2860 Søborg

Rækkehus i Søborgs skønne mosekvarter

Nu udbyder Gladsaxe Bolig dette pæne rækkehus med egen have. Boligen ligger i et roligt kvarter med gåafstand til både den skønne natur ved Utterslev Mose og til Søborg Hovedgades butiksliv. Derudover kan man af stille veje komme til Grønnemose Skole samt idrætsanlæggene i Gladsaxe. Idrætsanlæggene i Gladsaxes motto er: "Alt kan lade sig gøre" og det er ikke uden grund, da der er aktiviteter for enhver smag. Uanset om man er mest til fodbold, svømning, klatring eller ishockey, så opfylder idrætsanlægget dette.

Ejendommen er fra 1949 og er senere blevet tilbygget i 1965. Ejendommen fremstår lys, men trænger til en renovering/modernisering. På stueplanen indeholder ejendommen en funktionel entré hvorfra der er adgang til køkken og bryggers. Hvis man som køber vælger at slå disse to rum sammen, vil man have mulighed for at få et stort og lækkert køkken med massere af plads til at udfolde sine kulinariske evner.

Fra entréen er der også adgang til en god størrelses stue. I stuen er der sat to ovenlysvinduer i, der gør stuen mere lys og indbydende. Fra stuen er der udgang til den dejlige private have, som dog er i en overkommelig størrelse. I bunden af haven er der adgang til et fællesareal, som man deler med de 7 andre rækkehuse. På 1. salen er der en lille fordelingsgang med god skabsplads og tre mindre værelser, der gør ejendommen ideel til den lille børnefamilie. Det er desuden på 1. salen, at man finder boligens fine og lyse badeværelse med hvidt flisegulv og brus.

Mosekvarteret er roligt og børnevenligt, med kort afstand til institutioner og Grønnemose Skole, som bl.a. deltager i skoleprojektet 'Styr på Sundheden' 2013-2017. Med 400 meter til Utterslev mose, bliver der rig mulighed for hyggelige gåture, de lidt længere løbeture og børnene kan mødes med kvarterets andre børn på fodboldbanen, eller legepladsen for de mindre. Shopping, indkøb og hyggelige caféer finder du på Søborg Hovedgade. Der er under 8 kilometer til Rådhuspladsen, og lige rundt om hjørnet kører bus 68 til Vesterport St. eller Bagsværd.

Søborg bymidte har et stort udbud af specialforretninger, caféer og spisesteder. Søborg rummer også Gladsaxe Kommunes rådhus, Gladsaxe Hovedbibliotek og Telefonfabrikken, som er byens aktivcenter og kulturhus. Endelig er der en del kirker, hvoraf den største er Gladsaxe Kirke.

I Gladsaxe er der et rigt idrætsliv, hvor der er mulighed for at finde foreninger, som tilbyder aktiviteter inden for langt de fleste idrætsgrene. Gladsaxe Svømmehal og Friluftsbad tilbyder muligheder for svømning inde og ude, og har herudover et varmtvandsbassin samt vandaerobic og fysioterapi. Herudover bydes der på tennisbaner, fodboldbaner, skøjtehal, bueskydning og meget mere.

På bare 15 minutter kan man komme med S-tog fra Emdrup Station til Nørreport Station og dermed få adgang til Københavns mangfoldige tilbud inden for sport, forlystelser, museer, shopping, musik, sightseeing, design og gastronomi.

Alt i alt en bolig med gode muligheder, som er beliggende i et hyggeligt og roligt område.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.