Christopher Boecks Alle 84, 2860 Søborg

Drømmer I om 225 m2 i 3 plan at udfolde Jeres boligdrømme på?

Drømmer I om 225 m2 i 3 plan at udfolde Jeres boligdrømme på? Så er muligheden her nu i et af Søborgs bedste og mest eftertragtede kvarterer! Her ligger dette skønne dobbelthus for enden af den lukkede vej på Christopher Boecks Alle, og ikke nok med at beliggenheden er super central, der er også udsigt til grønt område både fra stueplan og fra 1. salen.

Indenfor bliver man budt velkommen af den fantastiske hall, hvorfra der er adgang til alle husets etager. Under trappen er arealet godt udnyttet med plads til sko og overtøj. Desuden er gæstetoilettet placeret i forbindelse med hovedindgangen, og er et lyst og pænt gæstetoilet af en fornuftig størrelse.

I stueplan findes to store stuer en suite i tilknytning til køkkenet. Både stuer og køkkenet er renoveret i 2004 i en herskabelig stil med høje paneler, smukke buer, stukloft og lyse parketgulve. Karnapperne er helt vidunderlige, og giver ekstra ''rum'' i rummet, hvor man kan sidde og læse historier for børnene, mens brændeovnen udsender sin varme og knitrende lyde. Det er ganske fredfyldt at sidde her og kigge ud på den charmerende utæmmede have, hvor fuglene kvidrer og forårsbebuderne kommer til syne mellem den stedsegrønne beplantning.

På 1. salen findes 3 dejlige værelser, hvoraf de to af dem har udgang til sydvendt balkon, som er en skøn oase med udsigt ud over hele området. Her er de eksisterende parketgulve belagt med gulvtæpper, mens det mindste værelse har høje paneler og mørkt trægulv, som er en genganger fra stueplan. Husets badeværelse findes desuden på denne etage, og fremstår nydeligt og pænt med lyst interiør.

Kælderen indeholder flere gode disponible rum, nogle af praktisk karakter, såsom bryggerset og værkstedet, og andre af mere boligmæssig karakter. Gildesalen kan danne ramme om livets store fester, mens den i hverdagen kan udgøre et aktivitetsrum, som det rene slaraffenland for børnene.

Lokalt ligger Gladsaxe Idrætsanlæg som en af de nærmeste naboer med adskillige sportsaktiviteter, og dertil er området omkranset af naturtilbud, heriblandt Utterslev mose. Indkøbsmuligheder, børneinstitutioner og skole findes naturligvis også i nærområdet, hvor skolestien fører børnene trygt i skole, uden at skulle krydse hovedvejen.

Christopher Boecks Alle 84 byder hjertelig velkommen til huset med rolige og fredelige omgivelser i central beliggenhed tæt på storbyen!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.