Bagsværd Hovedgade 116A, 11. H., 2880 Bagsværd

Kom og bo på toppen af Bagsværd!

Helt oppe på 11. sal venter en lys og nymalet udsigtslejlighed på dig! Her har du en flot udsigt over Bagsværd, Bagsværd Sø, Søparken og Stadion - den perfekte kombination af by og natur. Foruden den flotte udsigt, har du alle byens fordele lige nede for foden af ejendommen. I supermarkerne kan du klare de daglige indkøb, mens cafeer, restauranter, Bibliografen og flere specialforretninger ligger i gåafstand fra din hoveddør. Det samme gælder Bagsværd St. få minutter derfra, som nemt og hurtigt kan føre dig ind til centrum af København.

Lejligheden er, som tidligere nævnt, nymalet overalt, både ude og inde, og der er lagt et lyst lamelgulv. Fra stuen er der desuden adgang til din helt egen oase - nemlig en sydøstvendt altan på 9 kvadratmeter, der er opført i 2009 og som naturligvis er betalt af sælger. Om sommeren kan du have glasset skubbet til siden, så du kan nyde varmen, og om vinteren kan du igen skubbe det for, og på den måde kan altanen forvandles til en lille, hyggelig udestue og mange ekstra kvadratmeter.

Fra hoveddøren går du ind i entréen med masser af skabsplads, og på højre hånd ligger det funktionelle køkken. Ved siden af ligger et godt værelse, og i enden af lejligheden er en stor, lys stue, der virkelig indbyder til råhygge. Endelig får du også et rummeligt badeværelse i lyse klinker med badekar og brus.

Der er på praktisk vis ingen dørtrin i lejligheden, og derudover kan badeværelset nemt gøres funktionelt for kørestol eller en rollator. Til lejligheden hører et loftrum, og der er adgang til fællesvaskeri og cykelopbevaring i kælderen samt parkeringsplads bag ejendommen. Desuden er der adgang til et dejligt, grønt fællesareal.

Billederne taler vist for sig selv! Vi er klar med en fremvisning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.