Tinghøjvej 66B, 2860 Søborg

Velholdt og veldisponeret rækkehus med perfekte rammer for enhver

Er du på udkig efter det perfekte rækkehus, hvor alt bare spiller - lige fra den velfungerende andelsforening til den centrale beliggenhed og de dejlige og velholdte rammer, som rækkehuset tilbyder - inde såvel som ude - hvor alle kan være med?

Så er Tinghøjvej 66B lige sagen for dig! Her står nemlig et velholdt, rødstensmuret rækkehus med lave varmeudgifter, der sparer dig for en kæmpe regning og en andelsforening, som holder styr på tingene, så du blot kan nyde dit nye hjem til fulde.

Inden døre byder huset på 95 m2 fordelt over to etager med en genial planløsning. Øverst ligger hele tre gode værelser, hvoraf ét er komplet udstyret med garderobeskabe fra top til tå, så du kan få et helt påklædningsværelse. Der er plads til børneværelse(r), soveværelse, hjemmekontor - alt, hvad du drømmer om.
I stueplan ligger det nydelige badeværelse med gulvvarme, separat bruseniche og vaskesøjle, som alt sammen står i et pænt, moderne design. Den store, lyse stue og det nye køkken smelter sammen på bedste vis til rækkehusets hjerte, hvor I kan nyde mange hyggelige stunder med familie og venner. Køkkenchefen kan altid holde et øje på gæsterne fra det åbne køkken, som er veludstyret med nye Siemens hårde hvidevarer.
Fra stuen åbner terrassedøren til den vestvendte baghave med fliser og blomsterbede, hvor en nyere Faber-markise kan sørge for skygge i den varme sommersol. Din egen hyggelige forhave blomstrer fint foran hoveddøren, og der er gode parkeringsforhold lige ved ejendommen.

Rækkehuset er fantastisk - og ligeså er beliggenheden, der giver nem adgang til offentlig transport samt indkøb i Buddingecentret, som byder på et rigt butiksliv. Der er skoler, institutioner og gymnasium i nærområdet samt Gladsaxe Rådhus og den grønne Rådhuspassage alt sammen i gåafstand.

Velkommen til!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.