Rødovre Parkvej 181, 3. TV., 2610 Rødovre

Flot og lys 3-værelses lejlighed. Total renoveret indenfor de sidste 18 måneder.

Lejligheden fremstår i dag lys og indbydende og klar til at tage imod en ny familie, som sætter pris på den centrale beliggenhed og en indflytningsklar lejlighed.

Fra entre er der adgang til istandsat badeværelse, holdt i lyse farver og med separat brus. Det nye køkken er holdt i hvid højglans og med masser af bordplads, gode skuffer, indbyggede hvidevarer og praktisk opbevaring af vaskemaskinen, som er gemt bag køkkenlågerne.
I entre findes desuden praktisk og flot skabsløsning med skydedør. Inde fra stuen lægger man straks mærke til den fantastiske udsigt, som sætter et fantastisk præg på boligen.
Lysindfaldet, de nymalede vægge og flotte gulve giver stuen et flot look. Her er plads til både spisebord og sofaafdeling, hvor man kan sidde og nyde aftenkaffen mens man kigger ud over byens tage.
Fra stuen er der adgang til et stort soveværelse med god plads til det store garderobeskab.

Lejligheden ligger i en meget velfungerende ejerforening, der råder over et grønt areal med stedvis beplantning, hvor det er nemt at finde en plads i solen. Her er også borde og bænke, hvor de voksne kan nyde en rolig stund i solen, mens børnene leger på legepladsen.
Der er naturligvis også en fælles vaskekælder og et tørrerum samt et mindre rum til opbevaring. Har du bil, er der fine parkeringsmuligheder ved bygningen. Nærmeste skole og vuggestue kan nås til fods.

Lejligheden ligger centralt i Rødovre og du kan på få minutter gå til Rødovre Centrum, der byder på masser af shopping muligheder, cafeliv, fitnesscenter, biograf og lægehus. Du finder også Kulturhuset Viften tæt på boligen. Her afholdes året rundt koncerter, teater, stand-up og meget mere. Rødovre Hallen byder på masser af muligheder for den aktive og Rødovre Skøjte arena er et hyggeligt samlingspunkt om vinteren. Du kan fra lejligheden gå til det rekreative område ved Damhussøen på et kvarter.

Og skal du en tur til København, kører bus 6A forbi næsten lige ude foran hoveddøren.

Velkommen til denne flotte lejlighed på Rødovre Parkvej 181, 3.tv.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.